Flotte borde..........
Toiletbord med tre-fløjet spejl
SOLGT............ Lignende haves dog i afsyret ... forhør meget gerne. Dette bord kan selvfølgelig også leveres i hvidt

Her er romantikud over alle kanter

Super romantisk flot gammelt sminkebord stående på hyggelige og solide cabriolet ben  samt med originalt gammelt 3-fløjet spejl .... spejlglassene antages at være af nyere dato og står derfor alle 3 i perfekt stand  men måske en hurtig omgang med pudsekluden ikke var at foragte

Bordet er istandsat samt nymalet i hvid højglans kvalitets maling.

På billedet er grebene på skabe og skuffe endnu ikke blevet monteret, hvilket disse selvfølgelig er blevet ved levering/afhentning

Skabsdørene åbner og lukker fint og skuffen er letglidende ... alt i alt et godt og sundt møbel, der på bedste vis kombinerer det smukke og romantiske med det praktiske idét der er god opbevaringsplads i både skuffen og skabene......

Længde 126 ... Dybde 54 ... højde ved bordkant 77 ... højde ved top af spejl 159

Kr. 1595.-

Antikt rundt sofa/børne bord
Rigtig sødt og godt lille massivt rundt sofabord/børnebord med flot udskårne ben

Bordet der antageligt er i egetræ fremstår i lettere patineret bemaling, men kan nemt males op, dog skal bordpladen lige ha' en lettere overslibning, da malingen bobler en smule....

Bordet kan naturligvis også mod en merpris leveres i fuldt nedslebet og nymalet stand

Godt som sofabord i den lille romantiske stue ... og super duper som børnebord på børneværelset ... eller måske som lampe eller blomsterbord, mulighederne er mange, og DU bestemmer

Højde 53 ... Ø 70

Kr. 350.-

Langbord / spisebord med stole
Lækkert og velholdt langbord / spisebord med massiv lakeret fyrretræsplade samt hvid sarg og ben + 6 gode og stabile hvide matchende stole med tilhørende hynder

Bordet er ikke gammelt eller antikt men af nyere dato i gammel hyggelig stil  det samme gælder for de 6 stole.........

DU har mulighed for 2 forskellige længder på bordet, idet der på den ene side er monteret en ekstra klap som kan slås op og ned alt efter behov og plads

Den massive bordplade kan du selvfølgelig slibe ned, så bordet kommer til at fremstå med helt rå plade istedet...... det ku' nok være lidt sejt

Et rigtig godt, sundt og yderst stabilt bord og ligeså stole ... a garanterer ... det er nemlig mit eget bord  som DU nu har muligheden for at blive den lykkelige ejer af

Flere billeder mailes naturligvis gerne......

Højde 75 ... Bredde 80 ... Længde 140/190

Kr.  1250.-  sælges samlet!!

Massivt planke fyrretræsbord
Stort rustikt og mega tungt sofabord lavet i meget tykke planker (ca. 100 mm), som er tappet ned i hinanden i hjørnere ... altså samles og skilles bordet helt uden brug af skruer eller andet

Bordet fremstår i god og meget robust stand og er fremstillet i massive fyrreplanker, som står i rå stand... hvorfor eventuelle pletter der måske skulle komme på bordet blot kan slibes bort igen.....

Et rigtigt godt og yderst praktisk sofabord til den lidt større stue og den store sofa.

Længde 142 ... Bredde 82 ... Højde ca. 60

Kr. 650.-

Karlekammerbord med klapper og skuffer
Lækkert gammelt afsyret svensk karlekammerbord med klapper samt gennemgående og letglidende ende skuffer i sargen ... så er der plads til både bestik og servietter på eet og samme sted

Er DU typen, der elsker den herlige gamle svenske ødegårds stemning, er dette bordet til DIG

Bordet fremstår i sund og meget stabil stand med et touch af det rustikke islæt, de dejlige gamle afsyrede møbler har...

Herudover tilbydes smukke slanke og veldrejede ben  nååårh jow  det er der da under bordet , som ligeledes har gode og stabile sideklapper, der hviler på gamle træ udtræksstænger.....
 
Det perfekte bord til dig, der måske ikke har så megen plads ... eller bare gerne vil kunne indrette dig både charmerende og praktisk, da du selv kan vælge bordets bredde.......

Jeg mailer meget gerne et par ekstra billeder til DIG!!

Længde 100 ... Højde 79 ... Bredde 76,5-87,5-98,5

Kr. 1195.-

Lampe/blomsterborde
2 stk lækre og lidt rustikke  3-benede lampe- eller blomsterborde med jernstel og træ bordplader med fint udskårne kant afrundinger....

På grund af bordenes størrelse, vil de også egne sig super-duper som café borde ... fx sammen med et par helt vildt romantiske stole ... et par rå jernstole ... ja selv et par Tolix stole vil egne sig fortrinligt til bordene, da disse enten er  SÅ super rå og rustikke ... eller SÅ skønne og romantiske ... alt efter hvad DU vælger at sætte til bordene

Brugt som blomster, eller lampeborde vil de kunne passe ind ethvert sted

Højde 79 ... Ø ved fod 46 ... Ø på bordplade 40

Kr. 295.- pr. stk

Extra billede mailes meget gerne.......

PS.: Fede sengeborde

Gammelt fransk bondebord
Super solidt og godt gammelt fransk bondebord med dyb skuffe i sargen samt små hyggelig finesser på benene...

Selve bordets bordplade består af massive planker  hvorfor der på pladen en en ganske charmerende tørresprække mellem to af disse. Sprækken har absolut ingen betydning for bordet eller pladens holdbarhed ... det er ren og skær patina og charme, som jeg ikke nænnede at ændre på, da jeg malede bordet ... som fremstår i hvid glans maling og lige klart til at tage i brug

Extra billede mailes gerne.....

Længde 114 ... Bredde 75 ... Højde 82

Kr. 1095.-

Coffetable med salonstole

Utroligt flot og elegant sæt bestående af coffetable stående på tres pas ben og med indlagt fin "intarsia" på bordpladen.

Hertil 2 matchende flotte og stabile salonstole med fint snoede ben samt fejlfrit dueblåt brokadestof på sæderne

Sættet fremstår som  nyt og vil også være meget velegnet som  fx entresæt, da bordet er dejligt højt...

Størrelse bord: Længde 77 ... Bredde 49 ... Højde 69,5.
Jeg efterkommer hurtigst muligt med de nøjagtige mål på stolene...

Kr. 995.- for sættet

Gammelt sofabord/børnebord

Rigtig fint lille sødt sofabord i "slidt og hvidt" når dette er bedst

Bordet er malet op i creme-hvid højglans og fremstår med masser af brugsslitage og patina i form af lettere afskallet og krakeleret maling  men kan naturligvis mod en merpris leveres i nymalet stand...

En rigtig lille charmetrold  som står i robust og stabl stand med masser af anvendelses muligheder.
Det perfekte sofabord til den lille stue, lille børneskrivebord, afsætterbord, lampebord eller måske som blomsterbord ...

Matchende til dette lille bord har jeg faktisk også storesøsteren stående ... med skuffe i sargen samt endeklapper...

Jeg sender gerne ekstra billeder til DIG...

Længde 78 ... Højde 41 ... Bredde 55

Kr. 350.-


Gammelt sybord
Fint og hyggeligt gammelt sybord med 4 rum under bordpladen ... stående på flotte tres pas ben.

Bordet er istandsat og nymalet i creme bemaling med let glans .... også indvendig

Et lille godt og stabilt bord, som også vil være perfekt som fx lampebord eller lignende
Eller hvad med at bruge bordet som spisebord i mikrokøkkenet, det passer perfekt i højden til dette formål

Som sædvanligt mailer jeg gerne flere billeder, så DU også kan se bordet i åben stand ...

Højde 79 ... Bredde 44 ... Dybde 34

Kr. 495.-

Gammelt hvidt bord med underhylde
Fint romantisk og stabilt gammelt rundt bord med smukt svungne ben samt lille underhylde.

Bordet fremstår i nymalet stand i hvid glans

Perfekt og hyggeligt bord .... perfekt til den lille stue ... eller måske det lille hjørne i den store stue

Underhylden passer perfekt til opbevaring af fx efterårets nye skønne magasiner med Country Living, Nostalgisk Living eller andre skønne boligmagasiner eller bøger  Vi ved jo, at vi alligevel ikke kan gå forbi disse vidunderlige blade nede i butikken ... gør vi ikke "piger"??

En dejlig stor glasskål med efterårets herlige blomstervækster, ville også være SÅ smuk på hylden!

Til de mørke aftners strikketøj, eller den lune Læsø plaid, når det skal sættes af vejen

Brug bare fantasien 

Højde 71 ... Ø 68 ... Højde fra gulv til underhylde 26

Kr. 495.- 

Afsyret antikt skrivebord
Flot charmerende og sjældent gammelt/antikt afsyret skrivebord i massivt fyrretræ i god og sund stand.

Der er smukt udskårne snoede ben under bordet ... hele 4 stk

På toppen er der ganske genialt monteret et super romantisk og ikke mindst praktisk skab med hylder og glaslåge.

Kunne bla. også være super som pc bord, da der er hele 5 gode og rummelige skuffer i bordet ... udover skabet.

Eller hvad med at bruge det som toilet/sminkebord ... alle de smukke parfumeflakoner samt lækre cremer kunne jo så stå i skabet og pynte ... jow jow  muligheder er der rigtig mange af med dette bord!!
De romantiske blondekanter på hylderne, er naturligvis lige til at fjerne, såfremt man ikke er SÅ romantisk ..... eller man måske er en mand

Jeg ved, det ikke er jordens bedste foto, jeg har fået taget i min bestræbelse på at fremhæve det gamle smukke skab på bedste vis ... men hvis jeg nu lover hurtigst muligt at vende tilbage med de nøjagtige mål samt bedre billeder .... er jeg så ikke tilgivet?

Spørg meget gerne, såfremt du er i tvivl om noget :o)

Kr. 1495.-

Fedt meget gammelt plante/arbejdsbord
Rigtig FEDT ... rigtig RUSTIKT ... MEGET gammelt og helt RÅT bord, hvorpå den gamle intakte tøjrulle stadig er monteret
Rullen kan dog meget nemt afmonteres, idét den blot sidder skruet fast på bordet ........

Bordet er uden rullen fantastisk som fx plantebord i haven, super rustikt pc bord eller anden form for arbejdsbord ........ eller hvad med spisebordet i det lille køkken

ER du så heldig at have plads til det, vil bordet med rullen være vildt flot som indendørs bord til alle bedstemors skønne gamle pelargonier ... og jeg har lige alle de rigtige gamle smukt patinerede lerpotter, du skal bruge

Bordet kan selvfølgelig mod en merpris leveres i nymalet stand ... fx rustik hvid glans...

Højde 77 ... Højde incl. rullen 135 ... Bredde 60 ... Længde 77.

Kr. 295.-   

Lille "Marie Antoinette" bord
Romantisk lille sminkebord  med 3-fløjet spejl a la Marie Antoinette

Da bordet ikke er så stort, vil det være perfekt enten til pige værelset eller til det lille soveværelse.
Det 3-fløjede spejl er i fin stand ... omkranset ef en sort kant, der matcher forhænget og bordpladen fint.

Spejlet ... som ligeledes har vippefunktion på det store spejl i midten ... er løst, og monteres med skruer på bagsiden af bordet, således du også har muligheden for at bruge bordet uden spejl.........

Der er ikke glasplade på bordet ... til gengæld en fin stofflade, som ligger helt glat til og derfor let kan aftørres med en fugtig klud. Der er en lille bitte uanseelig lap på pladen, dog uden større betydning for bordet som helhed  

Du kan for små penge sagtens anskaffe dig en glasplade, hvis du ønsker det........

En fin og god lille kopi af det originale Marie Antoinette bord ...

Jeg efterkommer med målene.........

Extra billeder af bordet mailes gerne

Kr. 350.-

Toiletbord/sminkebord med svungne ben
SOLGT..........

ROMANTISK og  SMUKT
Mere behøver jeg vist ikke skrive, for at beskrive dette gamle flotte rokoko toiletbord med stort gammelt spejl  taler det ikke helt for sig selv .......
 
Alene det fine store usædvanligt smukt svungne spejl stående på fod med lettere "guldornamentering" samt rigt dekoreret med flotte udskæringer ....  og de flotte svungne  og matchende cabrioletben...
Der er en smule glaspest i kanterne af spejlet, men absolut inet der hindrer, at du kan se dit eget skønne spejlbillede  ... blot en lille charmerende detalje, der vidner om bordets alder

Der er desuden 2 rummelige skabe og 2 gode skuffer i toiletbordet..... som ligeledes er med svungen front....

Her kan enhver ungpige drøm gå i opfyldelse ..........

Bordet er ikke nymalet men fremstår næsten sådan på de høje lette cabriolet ben, der næsten får bordet til at svæve 

Længde 126 ... Dybde 41 ... Højde til bordkant  ca.60 ... Højde til overkant af spejl 122

Jeg mailer som vanligt meget gerne ekstra billeder......

Kr. 995.-

Antikt rokoko sofabord med klapper
SOLGT................

Elegant og super romantisk antikt hvidt rokoko sofabord med flot svungne ben og plade i rigtig god, sund og nymalet stand 

Bordet som antageligt er af dansk oprindelse har klapper på begge langsider, så du selv kan bestemme bordets størrelse alt efter behov ... mere praktisk kan det da ikke blive

Et lidt anderledes antikt sofabord til DIG, der sætter romantik og praktisk anvendelse i højsædet.....

Længde 103 ... Højde 59 ... Bredde 50-75-100

Jeg mailer meget gerne billeder af dette skønne bord til DIG......




Afsyret svensk klapbord
 
SOLGT.......

SÅ OOOOOSER det igen af nostalgi, bondeidyl og svensk ødegård/vildmark

Det er denne gang lykkedes mig, at få fat i eet af de eftertragtede gamle svenske rustikke klapborde ... men denne gang i rund udgave

SÅ bliver det da næsten ikke bedre ... eller

Det skønne meget gamle yderst rustikke bord fremstår i rigtig god, sund og stabil stand ... nøjagtig som det gjorde for små hundrede år siden

PÅ enkelte af billederne ser det ud som om bordpladen "bølger" voldsomt ... det gør den altså ikke i virkeligheden ... derimod har bordet fået "benprotese"  i den ene side, da eet af benene her ...  på ganske charmerende vis, der vidner om bordets alder ... står en smule skævt, hvilket dog intet betyder for hverken stabilitet eller "at stå fast uden at vippe"  ... Blot en lille charmerende visuel detalje

Alle 4 ben er smukt drejede og håndbearbejdede i bedste stil.....

Bordet står nu i flot rustik og lettere rå afsyret stand, men ønsker du fx ben og sarg malet op i hvid glans, finder vi ud af det til en billig pris  dette tager vi bare en snak omkring :o)

Jeg mailer selvfølgelig meget gerne ekstra billeder af det skønne gamle bord til DIG

Højde 78 ... Bredde 49,5 - 74 - 99 ... Længde 100 


Gammelt langbord
SOLGT........
Rigtig lækkert og super godt gammelt langbord i afsyret massivt fyrretræ  med god skuffe i sargen
samt flot udskårne ben
Bordet som antageligt er af dansk oprindelse fremstår i aller bedste robuste stand og er lige til at tage i brug  

Et rigtig godt fund (fra min side)  og et kanon køb fra din side......

Længde  2,30 ... Højde 75 ... Bredde 90

Jeg mailer naturligvis gerne extra billeder af bordet til dig......




Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE